mixed-tape-love-yourself-mix-large-msg-136029034659

Egoisme eller egenkærlighed

Egoisme kommer fra det latinske ord ego, som betyder jeg, en selv. Men er det også en person, som ikke tænker på andre? Eller er det netop en person, som er i stand til at vise kærlighed til andre, fordi han elsker sig selv? Egoisme refererer faktisk også til egenkærlighed, men opfattes sjældent positivt. Vi kan ikke lide egoistiske mennesker.

Du skal elske din næste som dig selv, siger kristendommen. Hvad hvis du ikke elsker dig selv, kan du så overhovedet elske din næste? Ved du hvad kærlighed er, hvis du ikke har kærlige følelser for dig selv?

Jeg ser forholdet mellem egenkærlighed og næstekærlighed som et forhold, der betinger hinanden. Jeg mener ikke, at jeg er egoistisk, fordi jeg elsker mig selv, omfavner mig selv med kærlighed, accepterer mine fejl og mangler, giver mig selv støtte og omsorg, tænker på og gør ting, som jeg kan lide. Kun hvis min egenkærlighed kun har én retning…mod mig selv. Men når jeg elsker mig selv og er fyldt op af kærlighed, har jeg masser at give af til dig, jer, ham, hende, dem, de andre….

Hvordan har du det med dig selv? Er du egoistisk eller selvkærlig? Hvordan har du det med andre?